Denne side skal bruge javascript...

Dyreværnet

Om Dyreværnet
Dyreværnet er en af Danmarks ældste dyreværnsforeninger med eget dyreinternat. Ud over at finde nye hjem til dyr i nød, tilbyder vi også at passe private hunde i vores hundepension.

Dyreværnets formål og arbejde
Dyreværnet – Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr blev stiftet den 11. marts 1898 med det formål at redde herreløse og hjemløse hunde fra mishandling og aflivning. Siden 1910 har foreningen drevet internat forskellige steder i København/Frederiksberg. Internatet i Rødovre blev indviet i 1954. Den 2. maj 2016 indgik Dyreværnet et tæt samarbejde med Søndergaard Hunde- og Kattepension i Kolding, som derfor nu kalder sig Dyreværnet v/Søndergaard Hunde- og Kattepension. I dag kan Dyreværnet huse familiedyr af næsten enhver art.

Dyreværnet samarbejder med Politi og Falck, som kan indlevere herreløse dyr til vores akutafdeling hele døgnet og den løsning bliver brugt mere end 600 gange årligt. Desuden modtager vi et stort antal dyr fra private, som af forskellige årsager ikke længere kan passe det pågældende dyr.

Vores landsdækkende udrykningstjeneste henter årligt mere end 500 dyr fra dyreværnssager og hver dag modtager Dyreværnets udrykningsleder mellem 7-10 anmeldelser om misrøgtede dyr.

I starten af april 2018 rullede Danmarks allerførste nonprofit mobile dyreklinik, Frynseklinikken, ud på de danske veje. Via en donation fra en privat dyreven fik Dyreværnet mulighed for at etablere en rullende dyreklinik. Formålet med initiativet er at hjælpe dårligt stillede danskere med dyrlægebehandlinger til deres dyr.

Dyreværnet hjælper hvert år flere hundrede forsvundne dyr tilbage til deres ejere og formidler omkring 1.200 dyr videre til nye omsorgsfulde hjem hvert år. Med en meget symbolsk støtte fra staten er Dyreværnet dybt afhængig af virksomheders og privatpersoners velvillighed og økonomiske hjælp. Du kan gøre en kæmpe forskel for dyrene og Dyreværnet, se hvordan her.

Dyreværnet tager i et vist omfang imod dyr fra private mod en symbolsk betaling. Hunde og katte skal være vaccineret og hunde, der er ældre end 4 måneder, skal desuden være chipmærket eller tatoveret. I modsat fald kan der påregnes et dyrlægehonorar ved indleveringen.

Vores landsdækkende udrykningstjeneste henter årligt mere end 500 dyr fra dyreværnssager og hver dag modtager Dyreværnets udrykningsleder mellem 7-10 anmeldelser om misrøgtede dyr.

Dyreværnet
Islevdalsvej 85
2610 Rødovre
TLF 44 94 66 95
CVR 33 31 73 28
Hold der indsamler
Klubnavn Holdnavn Event dato Tid Sted Antal deltagere Antal sponsorer Giv et bidrag

Afsluttede events
Klubnavn Holdnavn Event dato Tid Sted Antal deltagere Antal sponsorer Indsamlet