Denne side skal bruge javascript...

Ronald McDonald BørneFond

Ronald McDonald BørneFond

Ronald McDonald BørneFond er en selvstændig, almennyttig fond. Fonden blev oprettet den 20. marts 1991 af McDonald’s Danmark og har det primære formål at etablere og drive Ronald McDonald huse i Danmark – og sekundært at støtte andre projekter til fordel for alvorligt syge børn, når fondens økonomiske situation tillader det.

Om Ronald McDonald Hus

Ronald McDonald Hus har siden åbningen i 2002 givet mere end 1850 familier et midlertidigt hjem, mens deres barn var indlagt på Rigshospitalet. Hvert år indlægges mange børn på Rigshospitalet, som er alvorligt syge. En del af dem skal være indlagt længe, og det kan være svært at få familielivet til at hænge sammen, når barnet er indlagt. Når et barn bliver født for tidligt, har en alvorlig hjertefejl eller pludselig bliver ramt af kræft, bliver hele familien påvirket, og det er afgørende for barnet at have sine forældre og eventuelle søskende hos sig.

I Ronald McDonald Hus kan hele familien være sammen og samtidig være tæt på hospitalet. Huset giver familien en tryg base midt i en turbulent periode, og i Ronald McDonald Hus kan familien få en hverdag med rutiner, der på mange måder ligner den, de kender hjemmefra. Samtidig kan familien dele deres bekymringer og uvisheden med andre familier, der også gennemlever den måske sværeste tid i deres liv. Personalet og de frivillige i huset gør en særlig indsats for de raske søskende, som kan have det svært, mens deres bror eller søster er indlagt, og der arrangeres ofte aktiviteter for at give familierne et kærkomment frikvarter.

Ronald McDonald Hus har plads til 12 familier ad gangen. Hver familie har sit eget værelse og badeværelse og sørger selv for indkøb, madlavning, rengøring af eget værelse og tøjvask. Når man er bekymret, kan det være trygt og befriende at have egne rutiner mellem besøgene på hospitalet. Husets hjerte er et stort, åbent køkken, hvor alle familier har eget køleskab, fryser og kolonialskab. Derudover har huset flere stuer med fjernsyn, et stort legerum, en computercafé og en stor spisestue, der giver familierne mulighed for at tale med personalet, de frivillige eller andre familier.

Ronald McDonald BørneFond
Juliane Maries Vej 12
2100 København Ø
TLF 35 24 50 00
CVR 19379981
Hold der indsamler
Klubnavn Holdnavn Event dato Tid Sted Antal deltagere Antal sponsorer Giv et bidrag

Afsluttede events
Klubnavn Holdnavn Event dato Tid Sted Antal deltagere Antal sponsorer Indsamlet
Boldklubben af 1973U10 Drenge2017-06-1516:30Elver Road bane 255 752.063,32