Denne side skal bruge javascript...

Familier med kræftramte børn

Om FMKB

Hvem er vi

Familier med kræftramte børn er en selvstændig, landsdækkende patientorganisation, der formidler personlig kontakt og støtte til familier med kræftramte børn og udbreder kendskabet til de vilkår, som børn og unge med kræft og deres familier lever under.

Organisationen blev etableret i 1983 og har i dag over 1.850 familiemedlemmer, der alle repræsenterer en familie, der har eller har haft et kræftramt barn. Hertil kommer et større antal støttemedlemmer.

Størstedelen af arbejdet med gennemførelse af medlemsaktiviteter og arrangementer er frivilligt og ulønnet. Du kan støtte vores arbejde aktivt - også selvom du blot ønsker at være passivt medlem.

Hvad laver vi

Familier med kræftramte børn afholder en række faglige, sociale og rekreative aktiviteter for børn og unge med kræft og deres familier samt arbejder for forbedringer i behandlingen af og omsorgen for børn og unge med kræft.

Familier med kræftramte børn medvirker til, at der sikres midler til forskning i kræftsygdomme med relation til børn og unge, og arbejder med forebyggelse og afhjælpning af følgevirkninger af såvel kræftsygdommene som behandlingen heraf.

Hvorfor gør vi det

Hvert år får ca. 160 børn under 14 år i Danmark konstateret kræft. Det betyder store omvæltninger for de familier, der rammes. Der er ikke altid overskud og mulighed for at gøre de ting, familier normalt gør, fx. gå en tur i biografen, i Zoo, eller tage ud at rejse. Familierne er isolerede fra omverdenen i lange perioder pga. de syge børns meget svækkede immunforsvar.

Alle disse familier har brug for, bare en gang imellem at gøre og lave ting, der er en selvfølge for mange andre børn og familier. Derfor forsøger vi at hjælpe de mange, der har brug for nogle lyspunkter, rådgivning og støtte i en opslidende tid hvor lykken ikke tilsmiler dem.

Familier med kræftramte børn
Århusvej 51
8643 Ans By
TLF 86946930
CVR 20667494
Hold der indsamler
Klubnavn Holdnavn Event dato Tid Sted Antal deltagere Antal sponsorer Giv et bidrag

Afsluttede events
Klubnavn Holdnavn Event dato Tid Sted Antal deltagere Antal sponsorer Indsamlet
Gundsølille IdrætsforeningU82016-10-0112:30Gundsølillehallen7 979.257,35
Gundsølille IdrætsforeningU132016-10-0112:30Gundsølille Hallen ved banerne 14 813.401,49
Gundsølille IdrætsforeningFamous GSG2016-10-0114:00Gundsølille Station1 3334,05